Portugal er verdensberømt for sine portvine, men i disse år er en sand vinrevolution i gang på de tørre rødvine, og revolutionen er startet i Dourodalen. Revolutionen blev startet af 5 kvalitetsproducenter som kalder sig Douro Boys: Vale Dona Maria, Niepoort, Crasto , Vale do Meao og Quinta do Vallado. Floden Douro er en af europas længste, 927 km, og løber gennen Spanien, hvor den hedder Duero. Flere af spaniens bedste vine produceres i Ribera del Duero. De 5 Douro Boys har fået skabt meget stor opmærksomhed for kvalitetsvine fra Dourodalen hos den internationale vinpresse, hvor især Quinta do Vallado har høstet stor ros på det sidste og leverer mest value-for-money.
Quinta do Vallado ligger på begge sider af Corgofloden, tæt på dennes udløb i Dourofloden og ejes af Ferreira familien og drives i dag af Francisco Spratley Ferreira og Joao Ferreira Alvares Ribeiro. De drives begge af en stor passion for kvalitetsvin, som kun overgås af deres store humoristiske sans. Quinta do Vallado driver også et mindre luksushotel (optaget i World's greatest Hotels, Reseort and Spas) på vingården, hvis historie kan føres tilbage til 1716. Indtil 1987 koncentrerede man sig mest om produktion af portvin solgt under mærket Ferreia, som blev solgt i 1987. I 1990 startede kvalitetsvinproduktionen af rødvin og hvidvin med at man omplantede en del marker, og i 1997 blev der bygget ny kælder og produktionsfaciliteter. Fokus hos Vallado er at lave frugtdrevne, elegante, velafbalancerede vine med god struktur.
Jordbunden i Douro er kendetegnet af granit og skifer, og områderne med skiferholdig jord giver vine med stor og elegant mineralitet. Vinmarkerne er stejle og malerisk beliggende i terrasser, hvilket gør produktionen forholdvis bekostelig. Man råder over nogle unikke druer: Touriga Franca, Tinta Roriz, Sousao, Tinta Amarela og især Touriga Nacional, Portugals mest berømte vindrue. Denne kvalitetsrevolution har sikret Quinta do Vallado en fremtrædende plads blandt Portugals eliteproducenter.
Quinta do Vallado Quadrifolia er Vallados value-for-money vin lavet på Touriga Franca og Tinto Roriz og den er specielt lavet til eksportmarkedet. Bouqueten er fint koncentreret med sort frugt og lidt lakrids, smagen er frugtdreven og pænt fyldig og kompleks med en god eftersmag af moden frugt. · Godt køb på winefactory.dk d. 16.04.12. · 5 stjerner i Gastro d. 12.04.12: "Mineralitet, smagen af klippesten og ørkenstøv med sommerregndråber på finder man normalt ikke i prisklassen.... Quadrifolia leverer dog varen. Quinta do Vallado repræsenterer efter mine begreber noget af Douros best value p.t. - specielt i mellemniveauet omkring 150 kr.... Quadrifolia dufter af surbær, viol og tobak, den har sprød syre, let raspende tannin og fasthed som sine storebrødre, men har selvfølgelig ikke samme koncentration - til prisen en del mere end vellykket. RLJ" · GODT KØB i Ekstra Bladet d. 09.03.12: "En spændende vin på Tinta Roriz (Tempranillo) samt en række lokale druer. Flot koncentration med smag af brombær, krydderier og tobak. Til prisen en vin bestemt i orden." · Anbefalet i Go' Morgen Danmark d. 24.02.12. · Ugens Vinder på aov.dk d. 25.01.12. · 5 glas i Politiken d. 22.01.12: "Forholdsvis kraftig og intensiv vin med ungdommelig, lidt 'hvalpet' frugt. Frugt-fokuseret med balanceret tanninbid til sidst. Giv den luft, og tag en god bøf frem." · Druesorter: Tinta Roriz, Tinta Amarela, Touriga Franca · Jordbundsforhold: Skifer og granit · Drikkemoden: Nu og 3 år fra høståret · Anbefales til: Alle kraftige retter, alle kødretter, især oksekød og Lam.. |