*

Velkommen til btshop.dk

Loud River La Playa 2009

På lager

Levering: 1-3 hverdage
95,00 DKK
Pris pr. fl. ved køb af 12 fl. Fri fragt ved køb af 24 flasker.
 
Sæt på ønskeseddel
 
Vinbeskrivelse

Flere visninger

Navnet Loud River er det engelske ord for floden Tinguiririca, der løber igennem Colchaguadalen i Chile.

Loud River er udtryk for den nye vinstil i Chile; en blanding af flere forskellige druesorter for at gøre vinen mere kompleks. Loud River består således af 40% Camenère, 30% Syrah og 30% Petit Verdot. Alle druer er håndhøstede, vinen lagres 3 måneder på ståltanke og der produceres kun 21.000 flasker.

Vinen har en dybrød farve, en koncentreret bouquet med toner af brombær og hindbær. Smagen er meget frugtagtig med nuancer af hvid peber, chokolade, kirsebær og kanel – en herlig ”robust” vin der kan udfordre grillet kød og krydret mad.

Loud River kan nydes nu – men har også potentiale til at gemmes 3-5 år efter høsten.

Eventyret om La Playa tog sin begyndelse i 1987, hvor de politiske vinde blev mere positive efter demokratiets indførelse i Chile. På det tidspunkt var der ingen, der regnede chilensk vin for noget – kvaliteten af vinen var ikke noget særligt og specielt hvidvinene led under at udstyret var forældet.

Men druerne og klimaet var der og dét så danskeren Søren Axelsen i midten af 1980’erne da han besøgte Chile. Han etablerede sit vinhus La Playa og de første flasker blev eksporteret i 1989.

Det næste epokegørende moment indtræf i 2002, da han indgik et joint-venture med de 2 chilenske familier Sutil og Errazuriz, der begge havde vinmarker i Colchagua. Resultatet blev, at de i 2004 indviede en helt ny vinkælder med topmoderne udstyr og en temperaturstyret fadkælder med amerikanske og franske fade.

Vintype Rødvin
Land Chile
Region Colchagua
Drue 40 % Camenère, 30 % Syrah og 30 % Petit Verdot
Årgang 2009
Antal flasker pr. kasse 12
Leveringstid 1-3 hverdage
Giv karakter

Flere visninger

Indsend din bedømmelse

Du anmelder: Loud River La Playa 2009

* Skal udfyldes