- Dagsprogram
-
8 dages rejse
Afrejse fra København eller Billund d. 8/10 2013Italiensk charme ved Amalfikysten - En rejse med spændende udflugter
Støvlelandet er en palet af oplevelser ud i smukke landskaber og ind i storbyens fortælling om mødet mellem fortid og nutid i kunsten, kulturen, moden, maden og i menneskene.
De fleste dage tilbringes på den smukke Sorrento-halvø, hvor du vil blive betaget af den idylliske stemning og det dramatiske landskab.
Fra Sorrento sejler vi til maleriske Amalfi og den sagnomspundne Middelhavsø, Capri.Der er også sat en hel dag af til at besøge Pompei og Vesuv, hvor synet af de velbevarede udgravninger får os til at gyse.
Rejsen afsluttes i Rom. I landets hovedstad oplever vi byens største seværdigheder: Forum Romanum, Colosseum og Vatikanstaten med Peterskirken. Vi tager på byvandring til det historiske centrum og har tid til at indtage den særlige stemning, der hersker her.Vi bor på Grand Hotel Albatros 4*. For yderligere information klik HER.Rom bor vi på 3* hotel.
PROGRAM
08. oktober Afgang fra København / Billund og ankomst til Rom. Transfer til Sorrentokysten
09. oktober Byrundtur i Sorrento og House lll Pizzio (fra den skaldende frisør)
10. oktober Sejltur langs Sorrentokysten
11. oktober Pompei og Vesuv
12. oktober Fridag eller udflugt til Capri
13. oktober Fridag
14. oktober Rom
15. oktober Afgang fra Rom
Dag 1 - Ankomst
Vi flyver til Rom, og efter ankomst kører vi gennem det smukke syditalienske landskab til Sorrento kysten, hvor vi skal bo de næste seks nætter.Dag 2 – Byrundtur i Sorrento og House lll Pizzio (fra den skaldende frisør)
Vi tilbringer formiddagen i forførende Sorrento, hvor vi fra byens stemningsfyldte centrum, Piazza Tasso, tager på opdagelse i byens pittoreske gamle kvarter. Her er de smalle stræder og gader fyldt til bristepunktet med fine paladser og butikker, farverige gadesælgere, små restauranter, og hyggelige cafeer lokker med dufte og lokale specialiteter - her leves livet på italiensk!
Fra toppen af byens stejle klipper er der den mest betagende udsigt over Napolibugten - Torna a Sorriento. Turen går senere til House III Pizzio, der blev brugt i ”Den Skaldede Frisør”, og her kan vi nyde duften af citronerne, mens vi spadserer igennem lundene.
"Kom tilbage til Sorrento" hedder den smukke lokale sang fra 1902, - det får man i den grad lyst til.Dag 3 – Sejltur langs Sorrento kysten
Efter morgenmaden går vi om bord på en båd, der sejler os til Amalfi langs den smukke kyst, med de stejle klippeformationer, der rejser sig ved det azurblå hav.
I Amalfi kan vi gå fra båden op til centrum af byen, hvor der vil være tid på egen hånd. Den maleriske by Amalfi har i århundreder tiltrukket billedkunstnere, musikere og livsnydere. Og så er byen centrum for produktion af citronlikøren Limoncello.
I byen kan man se eksempler på arabisk arkitektur, et minde fra dengang byen var en stor søfartssrepublik. Efter vi er sejlet tilbage til Sorrento, er eftermiddagen er på egen hånd.Dag 4 - Pompei og Vesuv
Vi besøger Pompei for foden af vulkanen Vesuv.
Den daværende driftige handels- og havneby blev under et vulkanudbrud i år 79 fuldstændig dækket af vulkansk aske, småsten og slagger. Byen er nu delvis udgravet, og på vores vandring igennem byen skal vi opleve, hvor højt udviklet det daværende samfund var.
Vi ser teatre og badeanlæg, villaer og offentlige bygninger, hellige områder, bordeller og butikker. Vi ser også de enestående afstøbninger af begravede mennesker.
Efter besøget kører vi op på den 1281 m høje vulkan Vesuv, som sidst var i udbrud i 1944. Vi stopper i 1000 m højde og går de sidste meter op til krateret. Med et gys ser vi ned i dybet, og når vi vender os, kan vi betragte den underskønne udsigt ud over Napoli-bugten.Dag 5 - Fridag eller udflugt til Capri
Vi sejler til øen Capri, der kun er 10 km2 stor. Øen er en eftertragtet destination pga. de smukke naturscenerier samt de livlige byer Capri og Anacapri. Desuden levede kejserne Tiberius og Augustus engang på øen. Den svenske læge og forfatter Axel Munthe byggede villaen San Michele i byen Anacapri.
Der er mulighed for at besøge villaen og den tilhørende park. På Capri tager vi på en interessant byvandring, og der bliver tid på egen hånd, inden vi sejler tilbage til fastlandet.
Ønsker man ikke at deltage i udflugten, er dagen til fri disposition med mulighed for at udforske lokalområdet. Aftensmad på restaurant i Sorrento. Turen koster kr. 510 og skal bestilles sammen med rejsen.Dag 6 - Fridag
Dagen er til fri disposition og kan enten bruges til at slappe af på hotellet eller evt. på at udforske lokalområdet.Dag 7 - Rom
Vi kører til Rom, hvor vi skal på byvandring og se mange af byens seværdigheder.
På Piazza Navona ser vi kirken San Agnese in Agone.
Vi fortsætter forbi Palazzo Madama, som nu er sæde for det italienske senat.
Vi når frem til Piazza della Rotonda, hvor vi finder verdens første kuppelbygning Pantheon, templet”viet til alle guder” og nu gravmæle for den italienske kongefamilie.
Ad hovedgaden Via del Corso når vi frem til springvandet Trevifontænen, smukt bygget ind i Palazzo Poli med Havguden Oceanos.
Byvandringen slutter på Piazza di Spagna, hvor vi oplever folkemyldret ved Den Spanske Trappe.
Indkvartering på vores hotel i Rom-området.Dag 8 - Hjemrejse
Vi kører til lufthavnen i Rom og flyver hjem.BETINGELSER
Priser pr. person i DKK ved 30 personer. Såfremt deltagerantallet reduceres forbeholder vi os ret til at rekalkulere prisen.
Depositum kr. 2.500 pr. person + eventuel afbestillingsforsikring, når rejsen er bestilt.
Risskov Travel Partners generelle betingelser for Rundrejser i Europa 2013 er gældende. Ovenstående tilbud er lavet ud fra pt. kendte skatter og afgifter, oliepriser og valutakurser. Der tages forbehold for markante ændringer af disse og forbeholder os ret til at rekalkulere prisen, såfremt dette sker. - Fakta & Priser
-
Destination Italien Afrejsedato 8/10 2013 Antal dage 8 dage Afrejse lufthavn København & Billund Prisen inkluderer Inkluderet i prisen:
- Flyrejse fra Billund / København – Rom t/r inkl. skatter og afgifter
- Transport iht. program
- 7 x overnatning i dobbeltværelse på hotel som anført ovenfor
- 7 x morgenmad
- 7 x aftensmad
- Udflugter iht. program ekskl. entréer (udflugten til Capri er tilkøb)
- Dansktalende rejseleder
- Bidrag til rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke - Frokoster
- Drikkevarer med måltider
- Entréer og aktiviteter ud over det ovenfor anførte
- Udflugt til Capri (skal bestilles sammen med rejsen) kr. 510
Valgfrie tillæg:
- Enkeltværelse kr. 1.200
- Afbestillingsforsikring kr. 350
- Kontakt
- Bestil online


