*

Velkommen til lidtmere.dk

Book en foredragsholder 2

10.000,00 DKK
Priserne er fra 10.000,-. Afhænger af arrangementet.
 
Sæt på ønskeseddel
 
Event info

Flere visninger

Highlights

Berlingske Business tilbyder nu booking af foredragsholdere. Her kan du læse om tre af dem:

Strategi for virksomhedens brug af sociale medier og The power of dislike– med Peter Svarre

Peter Svarre er en af landets førende autoriteter inden for sociale medier og digital strategi. Han er skribent, foredragsholder og ofte anvendt kommentator i radio og tv.

Peter Svarre er dog på alle måder en praktiker, som i over ti år har arbejdet med digitale og sociale strategier for danske og internationale virksomheder som Nike, Carlsberg, Saxo Bank og Novo Nordisk. I 2012 udkom hans anmelderroste bog ”Den perfekte storm” om strategi for virksomhedens brug af sociale medier, der danner udgangspunkt for disse foredrag. 

 

Det siger folk om Peter Svarres foredrag:

"Jeg har anvendt Peter Svarre som foredragsholder og ordstyrer på IBC Euroforums konference Online Marketing i 2009, hvor han modtog karakteren 4,5 ud af 5 mulige for sin præsentation og det faglige indhold. Derudover har jeg anvendt Peter Svarre som foredragsholder på Copydan Tekst & Nodes konference om digitale litterære udgivelser i 2010, hvor han bidrog med et skræddersyet indlæg til forlagsbranchen. Med sit engagement og høje energiniveau formår Peter Svarre at fastholde sit publikum og han evner at provokere på en positiv måde, der udfordrer publikums forståelse. Peter Svarres foredrag er skarpe og direkte og kendetegnede ved at indeholde eksempler på praktiske cases, der tager udgangspunkt i hans egne erfaringer. Jeg kan på det varmeste anbefale Peter Svarre som foredragsholder."

- Projektleder Camilla Glad Christensen, Copydan Tekst & Node 

 

Foredrag 1: Kom i gang med virksomhedens strategi for sociale medier

Sociale medier giver nye udfordringer og muligheder for virksomheder. Flere og flere virksomheder udnytter disse muligheder og skaber tættere relationer til deres kunder og mere effektiv kommunikation.

Men det er ikke altid nemt at komme i gang med en seriøs strategi for de sociale medier. Skal man kaste sig over Facebook, Twitter eller noget helt tredje? Skal man hyre et specialiseret bureau? Og hvem i organisationen bør være ansvarlig for strategien?

Peter Svarre har 14 års erfaring med digitale og sociale medier og har senest skrevet bogen “Den perfekte storm”, som er et must-read for alle, der arbejder med digital kommunikation og sociale medier.

I dette foredrag af Peter Svarre får du en introduktion til bogens vigtigste pointer, og du bliver klædt på til at komme i gang med virksomhedens strategi for sociale medier. Foredraget henvender sig til kommunikations- og marketingfolk eller andre, der arbejder med de strategiske og indholdsmæssige aspekter af sociale medier.

 

Foredrag 2: The Power of Dislike

I de sociale mediers kaotiske verden, hvor virksomhederne i stigende grad mister kontrollen over kommunikationen, og hvor gamle kommunikationsfolk kæmper med at forstå de nye forbrugere, er likes blevet den nye valuta, som skaber mening i galskaben. Har du mange likers, er du en succes, har du ingen, er du en fiasko!

Problemet ved denne maniske jagt på likers er, at det er blevet en overfladisk sutteklud, som kan tilfredsstille ledelsens ønske om, at være til stede på de sociale medier, men som på ingen måde udnytter de sociale og digitale medier til det, de for alvor egner sig til, nemlig at etablere værdifulde relationer til virksomhedernes kunder.

Likes er rare fordi, de er nemme at måle, og fordi det giver umiddelbar mening, at mange likers må være godt for virksomheden. Men når man begynder at lede efter eksempler på virksomheder, der virkelig har forstået værdien af de sociale medier, og som for alvor har forstået at skabe dybe relationer til deres kunder, så opdager man, at denne type virksomheder som oftest slet ikke leder efter likers. De leder efter kritikere, skeptikere, tvivlere og andre typer af kunder, som ikke liker virksomheden, men tværtimod disliker virksomheden. Denne type virksomheder har forstået at den sande værdi i de sociale medier ikke ligger hos likerne, den ligger hos dislikerne. De har opdaget ”The power of dislike”!

I dette foredrag får du en introduktion til begrebet ”The Power of dislike” og du lærer, hvordan din egen virksomhed kan begynde at drage nytte af kritikerne og tjene penge på krakilerne.

 

For mere info om foredrag/kurser med Peter Svarre her.

 

Formidling, gennemslagskraft og performance – med Berrit Kvorning

Berrit Kvorning har arbejdet mange år i Showbiz. Hendes personlige erfaringer indenfor performance og projektledelse gør, at hun i dag arbejder med et bredt udbud af produkter relateret til formidling og kommunikation.

Hun er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og har spillet i alle medier – teater, revy, film, radio, film og TV – og i alle genrer lige fra Strindberg til Cirkusrevyen. Så Berrit ved rigtig meget om at ’være på’. Sideløbende har hun produceret og instrueret egne forestillinger, koncerter og radioudsendelser.

Her er tre uddrag af foredrag og kurser af og med Berrit Kvorning:

 

1. Formidling og performance

  • Formidling og performance – tips og teknikker
  • Bliv set – hørt – husket
  • Synlighed og gennemslag
  • Instant værktøjer – 9 tips til inspirerende formidling
  • Kommunikation – en gavebod
  • Præsentationer og indlæg – bliv stærk på talerstolen
  • 11 gyldne råd om klar formidling
  • High performance – klar formidling under pres

 

Intro  – FormidlingBliv set – hørt – husket

Personlig stil og gennemslagskraft er resultat af at kende sine virkemidler og bruge dem optimalt. Berrit Kvorning har arbejdet med virkemidler gennem hele sin karriere som skuespiller på teater, film og tv. Hun har trimmet og finpudset scenens værktøjer til enkle, praktiske teknikker, som er nemme at anvende og afprøve i det daglige arbejde/i dagligdagen.

Gennem sit firma Kvorning Kommunikation arbejder Berrit med kurser, foredrag og personlig træning indenfor formidling og kommunikation i en bred vifte af virksomheder og institutioner.

På denne workshop:

  • Får du stillet skarpt på dine styrker og muligheder
  • Bliver du opmærksom på de signaler, som du sender – og som du selv modtager
  • Får du styr på struktur, så du kommer klart igennem
  • Kan du afprøve nogle enkle teknikker – små ændringer med store virkninger

 

2. Intern kommunikation – klar og venlig

  • Hverdagens koder og signaler
  • Klar tale – venlig formidling
  • Kommunikation i hverdagen

 

Intro – intern kommunikation: Klar tale – hver dag

Vi har hver vores måde at kommunikere på – og at tolke andres tale og adfærd på. Jo mere vi kender vores egne signaler og kan læse og afkode andres adfærd, jo lettere når vi ind til den gode samtale, det frugtbare samarbejde. Når vi sætter pris på forskelligheden og bliver inspireret af ’andre måder’ bliver diversitet en ægte gevinst for det daglige arbejdsklima.

I dette foredrag ligger vægten på kropssprog og stemmeføring, måden vi bruger tingene og rummet omkring os – alt sammen noget, som vi gør hver eneste dag, men som de færreste af os lægger mærke til – eller vægt på. Men når du har prøvet dine forskellige udtryk og oplevet at ’læse’ andres signaler får du en ny indsigt i de mange muligheder vi alle sammen har for at få en sjovere og mere nuanceret hverdag.

 

3. Frontpersonale – ambassadør og guide

  • Personalets nye roller
  • God publikumsbetjening
  • Receptionen – firmaets vigtigste ambassadører
  • ’Vi har byens bedste kunder’ – god publikumsbetjening

 

Intro – Ambassadørskab: Vores bedste visitkort – det er dig!
Proaktiv tilgang og signaler i daglig kommunikation.

Hvorfor går brugerne direkte hen til dig?

Hvorfor har de tillid til din kompetence og dygtighed?
Du er ambassadør for dit sted, så du skal være tydelig og tilgængelig, du skal fremstå kompetent og professionel.
Du har du brug for teknikker til at læse koder og signaler i daglig kommunikation, så du kan være opsøgende i forhold til brugerne og kunderne.

 

Udbytte:
Du bliver bedre til at afkode dine brugeres behov, samtidig med, at du bevarer det professionelle overblik. Du lærer at udnytte de mange virkemidler, du har til rådighed – din personlige stil.
Du får teknikker, der er umiddelbart anvendelige i det daglige arbejde.
Du kan gøre dagen lys og venlig for både brugerne og dig selv.

 

For mere info og booking af foredrag/kurser med Berrit Kvorning her.

 

Humor og kreativitet som værktøjer i kommunikation og innovation – med Jan Svarrer

Jan Svarrer er udøvende komiker, musiker og sangskriver med over 25 års erfaring indenfor samme. Han er cand. mag i dramaturgi (Aarhus universitet, 2002) samt foredragsholder og underviser i humor, kreativitet og kommunikation.

 

Foredrag 1HUMOR I HVERDAGEN 

Jan Svarrer fortæller på underholdende vis om, hvordan vi skaber mere humor i vores hverdag, hvordan vi kan gøre hverdagen lettere og skaber en større livsglæde. – Om ti år kan vi grine af det, siger vi ofte. Men hvorfor vente ti år? Hvorfor ikke forsøge at se det sjove med det samme? Som Charles Chaplin sagde: livet tæt på er en tragedie, livet på afstand er en komedie.

Humor kan bruges som et redskab til at skabe en sjovere dagligdag og til at tackle livets modgang. Humor skaber bedre kommunikation, humor letter, afvæbner og forløser. Foredraget kommer hele vejen rundt om humor og byder bl.a. på humoristiske eksempler fra hverdagen, opbyggelige øvelser og sjove sange.

Varighed: 90 min.

 

Foredrag 2HUMOR OG KOMMUNIKATION 

Hvis humor fremmer forståelsen bør seriøs kommunikation være sjovere. Når vi ler, husker vi bedre, og vi fortæller det videre. Humor åbner sluserne og sænker paraderne. Humor gør manualer menneskelige og mere brugbare, skaber betalingslyst i rykkerskrivelser og gør breve fra det offentlige lettere at forstå. Og forskningen bekræfter det: Humor fremmer forståelsen.

I hverdagen og i det personlige møde, kan humor være vejen til folks hjerter. Og på jobbet kan humor gøre både ledelsen bedre og arbejdslivet sjovere. Men ironi er ikke for amatører. Så vi må også overveje humorens dilemmaer, så vi ved, hvordan vi kan bruge humor i kommunikation og ikke mindst hvornår vi ikke skal bruge den.

Varighed: 90 min.

“Humor og kommunikation” fås også som dagskursus med workshops

 

Foredrag 3LÆR AT BLIVE MERE KREATIV 

Kreativitet er ikke en evne, men en måde at arbejde på. Og det kan læres. Gode ideer kommer ikke af sig selv. Flow kommer ikke af sig selv. Inspiration skal have hjælp til at indfinde sig. Det handler om at lade sin naturlige kreativitet komme til udtryk. At sætte sin indre kritiker og kontrollør på standby. Det handler om “evnen til at lege”.

Foredraget dykker ind i kunstens verden, i musikerens og forfatterens verden, for at opdage musen. Du/I lærer praktiske metoder og redskaber til at arbejde kreativt, hvor vi tillader musen at arbejde med. Og du/I lærer at lave det forarbejde, den implementering og den efterkritik, der er en nødvendig del af den kreative proces.

Lærer du at blive mere kreativ bliver det sjovere at gå på arbejde. Ikke kun fordi du får nye og bedre ideer, og fordi det er sjovere at eksperimentere end altid at kende udfaldet. Men også fordi det som oftest er sjovere at sige ja end nej!

Varighed: 90 min.

“Lær at blive mere kreativ” fås også som dagskursus med workshops.

 

For mere info om foredrag/kurser og booking af Jan Svarrer her.

Event type Business
Beskrivelse

Flere visninger

Berlingske Business har altid været en aktiv spiller i forhold til at samarbejde med forskellige interessenter vedrørende arrangementer for erhvervslivet.

I de forløbne 5 år, hvor Berlingske Media har haft konferencefaciliteter på toppen af det Berlingske hus, har Berlingske Business været arrangør af og afsender på en bred vifte af arrangementer for erhvervslivet, interesseorganisationer og institutioner.

Det være sig i form af konferencer, seminar, gå-hjem møder, debataftener med mere.

Som en naturlig del af dette arbejde er Berlingske Business i kontakt med foredragsholdere, opinionsdannere, eksperter, forfattere og erhvervsfolk, der medvirker til at give arrangementerne kød og blod ved deres indsigt, personlighed og specialer.

Vi tilbyder nu booking af en foredragsholder gennem Berlingske Business. Vi lægger ud med tre emner og vil i løbet af foråret udvide emnebanken betydeligt.

Den konkrete dialog og endelige booking af en foredragsholder foregår via vores partner for området: Kier Communication - der også gerne medvirker som sparringspartner på et givent arrangement.