*

Velkommen til lidtmere.dk

Escape nr. 6. 2012

På lager

Levering: 2-7 dage
59,95 DKK
Escape 49.95kr + Forsendelse 10kr.
 
Sæt på ønskeseddel
 
Produkt information

Flere visninger

Efter en grøn vinter

Massivt haglvejr en torsdag eftermiddag. I juli.

Sådan artede det danske sommervejr sig i år, og ifølge DMI har det da også været den værste danske sommerstart i 25 år, hvis man måler ud fra soltimer, nedbør og temperatur. Man skal helt tilbage til 1987 for at finde en endnu dårligere sommerstart, som dengang blev kaldt »Den grønne vinter«.

Så kan det godt være, at solen tog revanche senere, men da var de fleste af os jo vendt tilbage på jobbet igen. Og det kan også godt være, at solen indimellem tittede frem langs kysterne i løbet af juli, men rigtig varmt blev det aldrig. Det fik en masse danskere til at søge tilflugt på nettet for at finde afbudsrejser til sydens sol – undertegnede inklusive. Efter en weekend med silende regn og udsigten til tre ugers ferie i sommerhus blev der taget en rask beslutning – og voila var der bestilt fire billetter til Malaga, lejet en bil og et hus i en lille bjerglandsby.

Det gav en ro, og pludselig gjorde det ikke så meget, man ikke kunne dase på stranden og bade i Vesterhavet hver dag, når bare jeg havde vished for, at den nyindkøbte bikini ville komme i brug senere. Men ikke alle var heldige at få en billet til varmen, for mange rejsebureauer måtte melde om udsolgt, og allerede nu oplever de, at solhungrende danskere har bestilt næste sommers rejse. Kan du ikke vente så længe, så har vi her i escape masser af inspiration til feriedestinationer med sol- og varmegaranti. Vi har besøgt de fedeste strande i Den Dominikanske Republik, været på savannen i Kenya og på en kvindeø i Mexico. 

Men nu handler det jo ikke kun om sol og varme. Tag for eksempel til Japan og bo i en såkaldt ryokan, som er en traditionel japansk kro, hvor man sætter skoene, inden man går ind, sover på gulvet, går rundt i kimono og ellers bare lever det stille liv. Eller udforsk Albanien – landet, som i mange år var overskygget af det kommunistiske styre, men som nu er ved at træde ud i solen.

God fornøjelse!

Nina Rølle
Redaktør

Magasinet udkommer d. 30/8 og udsendes fra denne dato. 

Udgivelsesnummer nr. 6 2012 (3. udg. i 2012)
Giv karakter

Flere visninger

Indsend din bedømmelse

Du anmelder: Escape nr. 6. 2012

  •  
    1 stjerne
    2 stjerner
    3 stjerner
    4 stjerner
    5 stjerner
    Karakter

* Skal udfyldes