Champagne Fluteau blev grundlagt i 1935 og er beliggende i Gyé Sur Seine i Champagnes sydlige del, og har gennem flere generationer været en familieejet og -drevet vingård med stolte traditioner.
Huset drives i dag af Thierry og Jennifer Fluteau, der repræsenterer den tredje generation af familien. De følger fortsat filosofien om at producere håndlavet champagne, der afspejler områdets unikke jordbund og klima.
Hos Champagne Fluteau lægges der vægt på en kvalitet, der kombinerer den traditionelle nedarvede erfaring med moderne teknikker, hvor begge principper tager udgangspunkt i en urokkelig forpligtigelse over for brug af ekspertise og bæredygtighed - både i vinmarkerne og i kældrene.
En årgangschampagne (100% Chardonnay) med stor finesse. Delikate aromaer, som supplerer de stramme og samtidigt bløde, behagelige, aldrende citrus-noter i smagen.
Årgang 2007 i Champagne
Det er stadig tidligt at skulle spå om vinene fra 2007 i Champagne. Dog er det vigtigt at notere sig, at Chardonnay-druerne klarede sig fint gennem året (denne champagne er lavet på 100% Chardonnay), mens det var lidt mere ujævnt for Pinot Noir og Pinot Meunier.
Fantastisk pris for årgangschampagne! |