Handelsbetingelser
Aftaleparter
Tilbuddene på lidtmere.dk købes enten direkte gennem lidtmere.dk eller ved at man linker videre til en af lidtmere.dk’s partnere, som har fremsat et tilbud gennem lidtmere.dk.
Linker du videre til partnerens hjemmeside eller kontakter denne direkte for køb, indgår du en aftale med partneren på den pågældendes handelsbetingelser. Du opfordres derfor til grundigt at læse partnerens handelsbetingelser, før du afgiver bestilling eller accept. Lidtmere.dk og Berlingske Media A/S anses kun for formidler af tilbuddene for så vidt angår disse tilbud på lidtmere.dk og hæfter ikke for aftalen som part, medmindre andet måtte følge af ufravigelig lovgivning.
Betingelserne nedenfor gælder kun, hvis tilbuddet købes direkte gennem lidtmere.dk, uden man linker videre til partnerens hjemmeside eller kontakter denne. Købes tilbuddet direkte gennem lidtmere.dk, er lidtmere.dk part i aftalen.
Accept
Ved din accept af et tilbud på lidtmere.dk accepterer du disse generelle betingelser. Der tages forbehold for udsolgte eller udgåede varer/ydelser og for prisstigninger og tastefejl.
Priser er kun gældende i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland og er inkl. moms.
Betaling
Betaling sker på den måde, der fremgår af tilbuddet, dvs. normalt ved betalings- eller kreditkort gennem betalingssystemet DIBS. Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse. Tidspunkt for hævning på din konto og kortgebyrer m.v. fremgår af tilbuddet eller link herfra.
Levering og leveringsomkostninger
Ordrer ekspederes hurtigst muligt. Umiddelbart efter din bestilling modtager du en e-mail med bekræftelse af din ordre. Alle varer sendes med Post Danmark eller andet ansvarligt selskab og sendes hurtigst muligt. Du kan altid annullere ordrer der endnu ikke er faktureret. Kontakt os på info@lidtmere.dk.
Eventuelle forsendelsesomkostninger afholdes af dig, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Med leveringen følger en faktura med bekræftelse af, at du har betalt for varerne.
Leveringsområder
Lidtmere.dk leverer kun i Danmark. Der leveres ikke til Færøerne og Grønland.
Levering og leveringsomkostninger ang. vin via Philipson Wine
Philipson Wine leverer pr. fragtmand fra hverdag til hverdag, i tidsrummet mellem kl. 8.00-16.00, i hele Danmark. Har vi din ordre og registrerede betaling for vinen, eller bestilling pr. efterkrav, inden kl. 12, modtager du varerne allerede næste hverdag. Ved forsendelse af vine på over 500 kr. pr. fl., vil der blive pålagt en forsikringsafgift på hele forsendelsen. Ikke brofaste øer har en ekstra dags leveringstid.
Skulle du ikke være hjemme har du mulighed for under betaling at vælge levering til anden adresse eller i "bemærkning til levering" at fragtmanden må stille leverancen på et angivet sted på adressen f.eks. "må sættes i carport". Skal vinen leveres til en etageejendom, leverer chaufføren kun til husets hoveddør. Vil du have vinen leveret til etagen, skal du skrive i "bemærkning til levering" at "vinen skal bæres op" eller "sæt vin på måtte ved lejlighedens hoveddør". Hvis du ønsker at blive kontaktet af chaufføren ved levering, kan du skrive at der skal ringes ved levering på telefon ********.
Fragtomkostningen på vine fra Philipson Wine leveres til en lav pris på kun 99 kr. inkl. moms uanset antal flasker.
Da vin er en skrøbelig vare, kan den umiddelbart ikke sendes med Post Danmark, da kravene til emballering og handling gør det meget dyrt for dig som kunde. Derfor har Philipson Wine valgt at bruge Danske Fragtmænd, som er eksperter i at håndtere og fragte vin. Som kunde betaler du kun den faktiske pris, som fragten koster. Philipson Wine har ikke indlagt skjulte udgifter eller gebyrer for at finansiere fragten.
Retur og ombytning af vine fra Philipson Wine
Ifølge Forbrugeraftaleloven er drikkevarer ikke omfattet af returret. Philipson Wine har dog valgt at yde den ekstra service, at give vores kunder 14 dages ombytningsret fra det tidspunkt, du modtager vinen. Du kan vælge at bytte vinen til en anden vin hos Philipson Wine eller få pengene tilbage, eksklusiv alle eventuelle leveringsomkostninger. Hvis du returnerer varen til os, skal du forinden aftale det med os. Desuden skal du medsende kopi af faktura. Den returnerede vin skal være i samme stand som ved leveringen.
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:
info@lidtmere.dk - herfra vil vores Kundeservice behandle din henvendelse med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning.
Levering af vine fra Greenwood Fine Wine
Gælder ved køb af vine, hvor Greenwood Fine Wine er samarbejdspartner.
Ved køb af 24 flasker eller flere er der fri levering. Ved 12 flasker er leveringsgebyret 99 kr.
Vinene leveres inden for 2-7 hverdage til brofaste øer.
Såfremt du har særlige kommentarer til leveringen, kan dette angives i kommentarfeltet ved bestilling.
Levering af brænde, træbriketter og træpiller
Der kan ikke ringes op inden levering.
Der kan ikke leveres på specifikke tidspunkter af dagen.
Der leveres kun til brofaste forbindelser i Danmark.
Varen er frit leveret på palle til én adresse.
Det skal være muligt at komme frem med en 15 meter lang lastbil.
Vejen skal være kørefast (asfalt, beton el. lign.) med min. 4 m frihøjde og ingen udhængende træer.
Ved snefald skal der være ryddet og saltet, så pallen kan aflæsses og køres hen til adressen.
Under levering:
Pallen stilles max. 5 m fra lastbilens lift med en løftevogn.
Pallen bliver kørt så langt ind som muligt på et fast underlag; asfalt, beton el. lign. Palleløfteren kan ikke køre på grusvej.
Kørsel på underlaget sker på købers egen risiko (en palle vejer ca. 1.000 kg).
Pallen kan ikke stilles, hvor den obstruerer trafikken eller er uanbringelig iflg. loven.
Det er udelukkende chaufføren, der afgør, om og hvor det er forsvarligt at stille pallen.
Efter levering:
Ingen kvittering for modtagelse er for købers risiko.
Bliver der stjålet fra pallen, er dette ligeledes for købers risiko.
Reklamation:
Såfremt der måtte være reklamation og varerne skal returneres, skal emballagen være intakt og varerne skal ligge, som da de blev leveret. Reklamationer skal være foretaget senest 14 dage efter modtagelse og kan kun foretages, så længe emballagen er intakt. Såfremt varer, der skal afhentes, er blevet beskadiget, ødelagt eller hvis der er blevet forbrugt af varerne, kan varerne ikke returneres. Kontrollér varen inden pallen tømmes eller flyttes.
Træbriketter skal omgående efter levering anbringes et tørt sted, så de ikke kan suge fugt; dette gælder både fra oven, fra siderne og fra neden. Har træbriketterne fået fugt efter levering, er det kundens eget ansvar og al reklamationsret bortfalder.
Forgæves kørsel:
Genplacering af en leveret palle koster 375,00 kr. Ved forgæves kørsel i forbindelse med at nogle af ovennævnte punkter ikke er overholdt, vil den forgæves fragt blive debiteret vor kunde. Fragten er samlet 750,00 kr. pr. palle for ud og hjemkørsel. Priser er ekskl. moms.
Deres accept af ovenstående sker, når De har betalt for varerne.
Reklamationsret
Medmindre andet er aftalt, har du 2 års reklamationsret på varer, der er omfattet af købeloven, og som er købt af lidtmere.dk. 2 års-perioden løber fra varens levering til dig. Opdager du mangler ved det leverede, eller svarer det leverede ikke til det bestilte, skal du kontakte kundeservice på info@lidtmere.dk eller tlf. 33752525 inden rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Med kundeservice aftales nærmere om levering af korrekte varer, om eventuel tilbagebetaling og om refusion af dine forsendelsesomkostninger.
Returnering af varer (Fortrydelsesret)
Som privatkunde har du 14 dages fuld fortrydelsesret af de varer, som du køber af lidtmere.dk, dog er billetter undtaget. Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor varen leveres til dig. Varen skal være afleveret til PostDanmark eller anden fragtmand senest 14 dage efter modtagelsen, og du betaler selv porto eller andre forsendelsesomkostninger. Varen skal tilbageleveres i væsentlig samme stand, som ved leveringen.
Når vi modtager varer retur fra dig, sørger vi for kreditering af din faktura, og vi indsætter dit tilgodehavende på din konto.
I øvrigt gøres opmærksom på, at i henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten.
Ansvarsbegrænsning og forbehold
Lidtmere.dk og Berlingske Media A/S er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser hos Post Danmark. Lidtmere.dk og Berlingske Media A/S kan ikke garantere, at Lidtmere.dk til enhver tid er i fuld funktion og fejlfri, og Lidtmere.dk og Berlingske Media A/S kan ikke drages til ansvar for eventuelle følger af brug af Lidtmere.dk, såsom problemer med internetopkobling og anvendelse af ikke-tidssvarende pc'er og programmer.
Alder
Du skal være mindst 18 år for at købe varer på lidtmere.dk. Ved bestilling af varer eller andre tilbud på lidtmere.dk bekræfter du, at du er 18 år eller derover.
Lovvalg og værneting
Enhver tvist om handel på lidtmere.dk og om disse vilkår afgøres efter dansk ret og indbringes i første instans for Københavns Byret.


