8 dage. Afrejse fra Aalborg, Billund eller København d. 14. maj 2013
Igen i år arrangerer SPIES Health og Training Camp - denne gang på Mallorca, der med sine brede sandstrande og azurblå hav inviterer til vandsport og udendørsaktiviteter. Campens formål er at sætte fokus på en sund og aktiv livsstil, så mangler du et spark bagi til at komme i gang, så er muligheden her for at kickstarte din sunde livsstil.
Vi prøver kræfter med forskellige former for træning og motion. Hver dag starter med morgensvømning, løbetræning eller yoga, og der er i løbet af dagen mulighed for forskellige holdtræninger som Crossfit, Zumba, Core eller vandgymnastik. Vi laver spændende dagsture på cykel op i bjergene, trekking og kajaksejlads. Ugen slutter med et sportsevent, hvor vi laver en triatlon med 400 m svømning, 10 km cykling og 3 km løb. En sjov udfordring for alle.
Vi lægger stor vægt på kosten. I køkkenet er der kursus i tilberedning af sund og nem sportskost, og på ernæringsforedraget taler vi om sund kost i forbindelse med vægttab og sport.
Rejsen bliver arrangeret af Spies i samarbejde med personlig træner og fitnesscoach Sebastian Lundberg og kostvejleder Ulla Jørgensen. Du får en uge med et spændende og varieret træningsprogram.
Hvem kan deltage? Alle kan være med. Du skal bare være glad for sport og motion, og være frisk på nye udfordringer. Efter dette ophold er du klædt bedst muligt på til din nye livsstil, med masser af energi, motivation og den rette vejledning om kost og motion.
SunwingAlcudia Beach kat. 4+ Vi bor på SunwingAlcudia Beach kat. 4+ , som ligger perfekt ved stranden med en fin strandpromenade. Vores lejlighedsbygning, Diana ligger lidt tilbagetrukket fra hovedbygningen. Vi har vores egen lille have med pool, hvor vi kan slappe af og hygge os.
Efter en aktiv dag, kan vi varmt anbefale hotellets spaafdeling, som har skandinavisk personale og tilbyder forskellige behandlinger af ansigt, fødder, hænder og krop. Giv dig selv nogle timers ultimativ forkælelse – det har du fortjent!
|