Har du det, der skal til for at tage hele puljen i poker? Så skal du med i aoa.dk open.
Folk uden for sporten tror, det hele handler om held.
Pokerspillere ved, at sådan forholder det sig ikke.
Gus Hansen har vundet millioner af kroner ved at være god til at aflæse sine modspilleres psykologi.
Det er de små tegn, som afslører, hvornår man har en god hånd. Hvornår man har en dårlig hånd, og hvornår man bare lader som om, hånden er god.
Det kan være, at man tager en tår af sin drink, hver gang hånden er god. Måske hoster man på en særlig måde, måske placeres den frie hånd på en skødeløs måde.
Selv de spillere, der møder op med solbriller og stenansigt og ikke siger et ord under hele turneringen, har et eller flere tells, som pokerspillere kalder det, når man afslører sin hånd uden at ville det.
Kunsten er finde frem til de små tegn, som over en lang turnering afgør, om man vinder eller taber.
Det kan også ligge i måden, man spiller på. Hvis man konsekvent spiller forsigtigt ud, når man har en god hånd, afsløres det hurtigt for den erfarne pokerspiller.
Selv hvis man forsøger at variere sit spil, bliver det opdaget, når man sidder med en særlig god hånd.
Hvis altså ikke man hedder Gus Hansen. For der er sevlfølgelig nogle, der er ekstremt dygtige til at sløre deres spil, så det næsten er umuligt for modstanderne at vide, hvad man sidder med.
Aoa.dk open
Så hvis du har en rolig hånd og er god til at bluffe, så meld dig til pokerturningen aoa.dk open.
Hvis du oven i købet er god til at aflæse signaler fra folk omkring dig, så er der ingenting at betænke sig på.
Det foregår på Royal Casino på Store Torv, og der er plads til 120 deltagere i turneringen.
Der spilles 3 indledende runder 14. oktober, 21. oktober og 28. oktober med 40 hver gang. Her vil 10% i hver af de indledende runder gå videre til den store finale.
Finalen foregår 13. november, hvor vinderen har mulighed for at løbe med godt 57.000 kroner, hvis de indledende runder er fyldt op.
Der spilles texas hold'em, og det koster 500+200 altså 700,- kroner at deltage.Dette indkluderer et gratis månedskort til Casino Royal ( har værdi af 200,- kroner).
Turneringen er åben for alle, så vi kan ikke garantere, at du ikke løber ind i Gus Hansen. Men hvis du har forberedt dig grundigt hjemmefra, behøver det ikke være noget problem. Alle pokerspillere har en svaghed.
Det gælder bare om at finde den...
mjm
