14 dages rundrejse med dansk rejseleder til Vietnams to storbyer og alt derimellem. Afrejse 27. oktober 2010 fra Kastrup
BESTILLING:
Kontakt Albatros Travel på tlf. 3698 9898 eller pr. e-mail booking@albatros-travel.dk
Oplys venligst rejsekode LR-DBO
Oplev den enestående Halong-bugt, kejserbyen Hué, historiske Hoi An og det mægtige Mekongdelta.
Vietnam er fuld af farver - fra de grønne, grønne rismarker til strandenes perfekte symfoni af kridhvidt sand og turkisblåt vand. Vietnam er fuld af kultur - fra de isolerede bjergstammers århundredgamle levevis til Saigons myldrende, motorcykelkørende storbylivsstil. Og Vietnam er fuld af historie - fra kejsertidens templer, pagoder og storslåede gravmonumenter til franskmændenes fine kolonistilsbygninger. På denne rejse, fra charmerende Hanoi i nord til pulserende Saigon i syd, vil vi opleve dette langstrakte lands smukkeste, mest charmerende og interessante sider.
Eventyret begynder i det nordlige Vietnam. Her mærker vi historiens gang i hovedstaden Hanoi og sejler mellem tusindvis af ejendommelige klippeformationer i verdens smukkeste bugt. I det centrale Vietnam venter Hués overdådighed af monumenter fra kejsertiden samt Hoi Ans uimodståelige historiske charme. Vi ender på Vietnams sydspids, hvor vi skal sejle rundt mellem Mekong-deltaets frodige frugtplantager, mærke Saigons hektiske rytme og gå på opdagelse i Vietcongs labyrint af underjordiske tunneler.
Transporten rundt i Vietnam foregår med fly, tog, bus og båd. Vi overnatter på gode turistklassehoteller, en enkelt nat i nattog mellem Hanoi og Hué og en nat på en traditionel junke-båd i Halong-bugten.
DAGSPROGRAM
Dag 1. Afrejse fra København
Dag 2. Ankomst til Hanoi. Cykeltaxa-tur i den gamle bydel
Dag 3. Hanoi – Halong-bugten
Dag 4. Halong-bugten – Hoa Lu og Ninh Binh.
Dag 5. Hanoi, byrundtur og nattog til Hué
Dag 6. Hué. Citadellet, sejltur på Parfumefloden og kejser Minh Mangs mausoleum
Dag 7. Hué – Hoi An
Dag 8. Tid på egen hånd i Hoi An
Dag 9. Hoi An – Saigon
Dag 10. Saigon. Cu Chi-tunnelerne, eftermiddagen på egen hånd
Dag 11. Saigon – Mekong-deltaet
Dag 12. Can Tho – flydende marked – Saigon
Dag 13. Saigon og hjemrejse til Danmark
Dag 14. Ankomst til København
PRISEN INKLUDERER
- Fly København - Hanoi / Saigon København med Thai Airways
- Indenrigsfly Danang-Saigon med Vietnam Airlines.
- Alle skatter og afgifter.
- Bidrag til Rejsegarantifonden.
- Dansk rejseleder.
- Udflugter og entréer jf. dagsprogram.
- Byrundtur i Hanoi
- Mini-krydstogt i Halong-bugten
- Byrundtur i Ninh Binh
- Sejltur på Ngo Dong-floden
- Byrundtur i Hué,
- Sejltur på Parfumefloden
- Byrundtur og landsbybesøg i Hoi An
- Byrundtur i Saigon og besøg til Cu Chi-tunnelerne
- Det flydende marked i Mekong-deltaet
- Indkvartering på gode turistklassehoteller
- 1 nat på nattog Hanoi – Hué
- 1 nat på traditionel junke-båd i Halong-bugten
- Morgenmad dagligt.
- Frokost dag 2-5 og 10-11.
- Middag dag 2 og 3.





